Weingut Gerhard Schwarztrauber Pfalz

Vinhuset er beliggende i Mussbach i Pfalz nær Neustadt. Pfalz er det varmeste område i Tyskland og slutter ved den franske grænse til Alsace. I Pfalz er den vigtigste drue riesling, men der laves også spændende vine på grauburgunder, weissburgunder, spätburgunder, chardonnay m.m.  Riesling vinene fra Pfalz har ikke samme stringente karakter som f.eks. vinene fra Rheingau, men kan ofte have mere eksotiske smagsnoter. Alle vine fra Gerhard Schwarztrauber er økologiske og produceret med øje for markernes og dermed druernes trivsel, siden 1986 har huset været medlem af Bioland-Verband og siden 2014 årgangen er vinene tilmed veganske. Vinene har fået mange udmærkelser i ind- og udland. Jeg besøgte Schwarztrauber i sommeren 18, og man får hurtigt indtrykket af en mand, som ikke går på kompromis med sin overbevisning og kvaliteten. Filosofien er, at behandler man naturen på en ordentlig og optimal måde, så leverer naturen druerne til vine af stor kvalitet.   

Få en enkel og billig hjemmeside lavet af Dit Online Visitkort