Du skal bruge et stykke daggammelt brød. Her er det et brød bagt på lige dele økologisk grahams- og hvedemel. Skiven pensles med lidt god olivenolie og steges sprødt på en pande. Et skalotteløg i tern og kantareller i pæne stykker steges i en god olivenolie på en pande. Efter et par  minutter tilsættes frisk timian og finthakket grønkål. Når det har stegt med et par minutter tilsættes et skvæt hvidvin. Når vinen er fordampet kommes en smule fløde ved samt salt og peber. Kantarellerne serveres ovenpå brødet og ledsages af et godt glas riesling. 

Få en enkel og billig hjemmeside lavet af Dit Online Visitkort