Kalvemedaljon med stegte kartofler, portobellosvamp og rødvinsauce.

Skær kalvemørbrad i passende stykker og pak kødet ind i bacon. Steg kødet så det passer til dit temperament.

De små kartofler vendes i olivenolie, timian og salt og steger 30 min. i ovnen ved 200 g.

Portobellosvampene udhules med en ske, hak indmaden fra svampen fint og blend det med i saucen. Svampene fyldes med grønkål, salvie, tomater og blå ost alt sammen vendt i lidt olie. De kommes i ovnen de sidste 10 min. sammen med kartoflerne.

Prikken over i et er rødvinsaucen. Jeg koger 1 dl rød balsamico helt ind til en sirup. Herefter tilsætter jeg 4 dl rødvin, 2 dl portvin og en stilk rosmarin og koger ind til ca. 1 dl. Så tilsættes 2 dl god fond, og der koges ind til ca. 2 dl. Til slut monteres med smør til den rette konsistens opnås.

Få en enkel og billig hjemmeside lavet af Dit Online Visitkort